Elmer Østergårds tanker om tiden der gik. 50 års jubilæum Siden de 25 år blev fejret er der jo sket ændringer og udviklinger på aktivitetssiden, siden det store boom i 1967 med kroket, skydning og damefodbold er der kommet nye ting til, nemlig billard, svømning, bowling og petanque, dertil kommer også cykelkampagnen. I 1983 blev året cykel by nr.1. Andre ting er til gengæld gledet ud og det var i første omgang bordtennis, og de senere år fodbold og håndbold ude og inde. Det samme gælder også motionsafdelingen trim ture (medalje kassen vidner om at det gik rigtig godt i over 10 år). Det er faktisk med vemod der tænkes til bage på den tid da Firma Sports anlæg var fuldt besat fire aftener om ugen. I de 15 år jeg var formand for kredsens skydesektion, var alle disse aktiviteter stadig i højsædet, men tider skifter, nye unge har andre interesser, men mærkeligt nok er medlemstallet næsten det samme. I Brønderslev blev der efter 25 års dagen, skabt mange tiltag der kunne bruges af de mange, og det skyldes selvfølgelig de ihærdige udvalg, der gør et meget stort stykke arbejde. Uden disse personer og uden klubber, var der overhovedet ikke noget der hed Brønderslev Familie og Firma Idræt. 50 år er en høj alder for en forening hvor alle arbejder gratis og frivilligt, men jeg synes selv at de 10 år jeg var formand for skydeafdelingen, gik forrygende hurtigt, måske der altid var udvikling i gang, og jeg havde dygtige udvalgsmedlemmer, der var parat til at tage over når jeg havde andre jern der skulle smedes. Tilbageblik. Tankerne går tilbage gennem alle disse år, og selv om det faktisk tog ens fire aftener om ugen og op til tyve weekender om året, faldt de èn ind at spørge sig selv: Hvis du fik valget, at gå tilbage til 1963 – Hvad ville du så bruge din fremtid til????, jeg kan helt klart give det svar, at intet er fortrudt og at jeg vil gøre præcis det samme igen. Glæderne har været store og mangfoldige, og minuserne er faktisk ikke til a få øje på. Jeg må nok indrømme, at det ikke havde gået uden min kone Karna (som jeg desværre mistede). Hun var i alle led min partner og gode makker. Dette var og er uforglemmelig. Vi kunne netop af den grund påtage os meget mere end andre, der ikke havde samme muligheder. På nuværende tidspunkt er det nok lidt svært, at spå om foreningens fremtid, men med mit tidligere arbejde som kursuskontaktperson, har jeg i hvert fald kunne gøre mit til, at så mange som muligt fik tilbud om, at komme på relevante kurser og dermed få værktøj i hænde, der vil borge for at arbejde i Firmaidrættens område, med videreførelse og udvikling af aktiviteter og tilbud. Nye trends skal helst tackles straks og det kræver viden. Hvis nogen granskede i annalerne, kunne de finde ud af at jeg ikke selv har været ret mange kurser, kun skydning og et enkelte leder kursus blev det til, men jeg har dog alligevel været med til at udvikle et stævne og turneringstilrettelæggelses kursus. Jamen når jeg nu ikke har deltaget i relevante kurser, hvad laver jeg så i firmaidrætten? Og hvordan begyndte det?? Da det nye "Sindssygehospital" blev bygget og startet, ankom en del personer fra hospitalet i Viborg, hvor man var med i Viborg Firma Idræt. De personer fik startet en klub her i Brønderslev og tilmeldt fodbold den 1. april 1958. Klubben kunne så i 1998 holde 40 års jubilæum. En plejer, Svend Åge Konradsen, der deltog i mange år i både whist og kroket, var sågar medlem af kroketudvalget, rendte mig på dørene og ville have mig til og spille fodbold, det var da tosset, det var bedre og give dem en hver. Nå, jeg blev efterhånden overtalt og deltog både i håndbold og fodbold. Jeg blev for øvrigt en ret habil målmand. Jeg deltog efterhånden i mere og mere, og der skete det mærkelige, at jeg fik nogle fantastiske glæder ud af dette, og at jeg for en hver pris ville, at andre skulle opnå det samme. For at det kunne lykkes måtte jeg jo så tage fat på de ledergerninger, først i klubben og senere også i Firmasport. Mange ting skabte vi selv, blev ret så selv lærte og så var der sjælden tid til kurser – så der for – men kurser er altså nødvendig, for det vil sjældent ske, at andre får de muligheder jeg har haft. Det vil føre for vidt at beskrive enkelt personer som prægede BFFI (BFS) gennem tiderne, men et er sikkert, vi, os alle og BFFI skylder en stor tak til alle de der lagde tid og skulder til, og det gælder både nu levende og afdøde gennem årene. Uden disse stærke mænd og kvinder var de ikke gået så godt. FU – messerne siden 1976 har givet BFFI et økonomisk tilskud, som også en stor skare har lagt skulder til for at få det til at fungere, også disse skyldes en stor tak for viljen til at ville når der blev kaldt. De vil sikkert også være klar i fremtiden hvis BFFI husker at pleje dem godt. Elmer Østergård |